afbræk
substantiv, intetkøn
Bøjning
-ket
,
-
,
-kene
Udtale
[-ˌbʁag]
Betydninger
1.
间断, 中断
gore et afbræk sine studier
中断学习
中断学习
2.
受伤, 伤害
lide afbræk
受伤, 受伤害
受伤, 受伤害