æ
ø
å
á
é
è
ü
afmagt substantiv, fælleskøn
Bøjning -en
Udtale [ˈɑwˌmɑgd]

Betydninger

1.
昏迷,  失去知觉
falde afmagt
昏迷
 
2.
无权力,  无能力
føle afmagt over for noget eller nogen
对(某事或某人)感到无能为力