afstamning
substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en
,
-er
,
-erne
Udtale
[-ˌsdɑmˀneŋ]
Betydninger
1.
血统, 出身, 世家
han er canadier af dansk afstamning
他是丹麦血统的加拿大人
他是丹麦血统的加拿大人
være af fornem afstamning
出身名门
出身名门