æ
ø
å
á
é
è
ü
aftale 1 substantiv, fælleskøn
Bøjning -n  ,  -r  ,  -rne
Udtale [ˈɑwˌtæːlə]

Betydninger

1.
协定,  协议,  会,  商定
have en aftale hos lægen
与医生约定了时间
indgå el. træffe en aftale
达成协议
efter aftale
根据协议